Jyllinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Jyllinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Johannevej, JyllingeHornsherredvej, Lyndby, Kirke-Hyllinge
Bøgebanken, Herfølge
Ringstedvej, Ringsted
Kirsebærhaven, Solrød Strand
Herslevvej, Trællerup, Roskilde
Skansen, Ringsted
Fælledvej, Roskilde
Borchsvej, Holbæk
Oldvejen, Gevninge, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Lyngvej, Hønsinge Lyng, VigBognæsvej, Herslev, Roskilde
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Skolevej, Jerslev Sj.Roskildevej, Ortved, Ringsted
Fredag – lørdag:
Brand i skraldebil – Villershøjvej, Tune – Greve
Kl. 08.21 var der udbrudt brand i en skraldebil, så brandvæsnet måtte tilkaldes. Politiet kørte også til stedet og foretog afspærring af vejen under slukningsarbejdet. Movia blev underrettet om, at busdriften på vejen måtte omlægges, men kl. ca. 09.20 kunne bustrafikken normaliseres. Et busstoppeskilt samt en lygtepæl fik mindre skader som følge af branden i skraldebilen. Årsagen til branden kendes ikke umiddelbart, men politiet har ikke nogen mistanke om, at der er foregået noget strafbart.Narkokørsel uden førerret – Københavnsvej, Roskilde
Kl. 14.00 anholdt og sigtede politiet en 29-årig mand fra Ringsted for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Han måtte i øvrigt ikke være fører af bilen, idet politiet tidligere havde inddraget hans kørekort i forbindelse med en anden verserende sag. En narkometertest indikerede, at han var påvirket af hash under kørslen, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og derefter løsladt.Overtrædelse af forsamlingsforbuddet – Store Højbrøndstræde, Roskilde
Kl. 17.42 fik politiet en anmeldelse om, at et jazzband afholdt koncert i en baggård ved nogle beboelsesejendommen. Koncerten havde tiltrukket nogle tilskuere, så antallet af personer i baggården var flere end tilladt i henhold til corona-lovgivningens regler om forsamlinger. Politiet kørte til stedet med et par patruljer, som sigtede 10 personer for overtrædelse af forsamlingsforbuddet i forbindelse med koncert-arrangementet. Andre tilhørere til koncerten nåede at forsvinde, inden de blev sigtet. De sigtede vil nu hver især høre nærmere fra politiet, når sagen mod dem skal afgøres.Brandundersøgelse – Asnæsvej, Kalundborg
Kl. 20.41 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en bygning ved et firma, der arbejder med biogas. Brandvæsnet og politiet fik et området på Asnæsvej afspærret af sikkerhedsmæssige årsager, men det blev ikke nødvendigt hverken at udsende varsling eller foretage evakuering. Branden udviklede røg, som kunne lugtes i området, men brandvæsnet havde kontrol over branden og brandslukningen, så ingen personer kom til skade. Et stof, der kan bryde i brand ved kontakt med luft, mistænkes for at være årsagen til branden, men politiet skal undersøge omstændighederne forud for brandens opståen nærmere.Overtrædelse af forsamlingsforbuddet – Egebjergvej, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 21.30 kørte politiet til en åben plads ved en motionsbane i Grønnehave Skov, idet op mod ca. 25 personer var forsamlet ved områdets borde og bænke. Ved politiets ankomst fik personerne på stedet travlt med at flygte i alle retninger, så kun 15-årig pige fra Højby Sj. blev sigtet for overtrædelse af corona-lovgivningens forsamlingsforbud. Politiet ryddede op på stedet og afventede, om nogen kom tilbage efter de jakker og tasker, som de flygtede havde efterladt. Det skete ikke, hvorfor politiet medtog effekterne som hittegods til Nykøbing Sj. politistation, hvor effekterne naturligvis kan afhentes.Narkokørsel i frakendelsestiden mv. – H/F Hvilen, Roskilde
Kl. 21.32 anholdt og sigtede politiet en 26-årig mand fra Køge for både kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han i forvejen ikke måtte være fører af, fordi han var frakendt kørekortet. Ved visitationen blev han fundet i besiddelse af en ulovlig foldekniv, hvilket han også blev sigtet for. Den 26-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.Narkopåvirket biltyv anholdt mv. – Køge / Herfølge
Kl. 04.31 ville en patrulje standse en varebil med henblik på rutinemæssig kontrol af fører og køretøj, da varebilen kørte ad Egøjevej i Køge. Føreren ønskede dog ikke at tale med politiet, som kørte efter varebilen via forskellige veje, indtil det lykkedes at få standset bilen i Lille-Skensved, hvor en 22-årig mand fra Roskilde blev anholdt. Han havde ikke noget kørekort og var desuden påvirket af både narkotika og alkohol. Ved visitationen efter anholdelse konstaterede politiet, at han havde både to ulovlige knive og lidt euforiserende stoffer på sig. Den 22-årige blev bragt til skadestuen for udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer. Ved nærmere undersøgelse af varebilen viste det sig, at den var blevet stjålet fra en adresse i Herfølge nogle få timer tidligere. Den 22-årige blev afhørt til de mange sigtelser og derefter løsladt, så han kan forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når de mange sager mod ham skal afgøres.Lørdag – søndag:
Spirituskørsel – Ringvejen, Køge
Kl. 12.20 anholdt og sigtede politiet en 64-årig kvinde fra Køge for spirituskørsel i en personbil. Hun blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.Overtrædelse af hundeloven – Hestehaven, Vråby, Hårlev – Stevns
Kl. 15.15 fik politiet en anmeldelse fra en 43-årig mand fra Hårlev, som under kørsel i bil ad Hestehaven havde set to hunde strejfe omkring. Pludselig var de hoppet over et mindre hegn ind til et grønt område, hvor der gik nogle går. Anmelderen standsede og gik ind i området, hvor han med et haveredskab fik holdt hundene i skak, såfremt de ville angribe fårene. I mellemtiden fik han alarmeret politiet og kontakt til en kvindelig hundeejer, som afhentede hundene. Politiet kunne efterfølgende konstatere, at fårene ikke havde lidt overlast som følge af hundenes besøg. Hundenes ejer traf politiet ikke hjemme, men en 37-årig kvinde fra Hårlev blev senere telefonisk kontaktet og sigtet for overtrædelse af hundeloven, idet hendes to hunde strejfede. Hun oplyste, at en låge i en indhegning på hendes bopæl ikke var blevet lukket, hvilket hundene så havde benyttet sig af og strejfede i området. Hundeejeren kan nu se frem til at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.Færdselsuheld – Vandtårnsvej, Holbæk
Kl. 15.27 hørte en lokal borger en bil forulykke ude på Vandtårnsvej, hvor en bil efterfølgende blev fundet efterladt, medens nogle unge opholdt sig lige i nærheden. Politiet kunne konstatere, at et vejskilt var blevet påkørt af den forulykkede personbil i forbindelse med en svingning. Ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet, der skete, da en 16-årig pige fra Holbæk havde ført bilen ad Vandtårnsvej inden uheldet. Hun havde taget bilnøglerne derhjemme og var sammen med tre øvrige i alderen 14-16 år kørt en tur. Pigen blev i sagens natur sigtet for kørsel uden førerret, og politiet har ud over en rapport om færdselsuheldet også skrevet en rapport om køreturen i bilen, hvilket de sociale myndigheder vil blive underrettet om. Pigen og hendes værger kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet.Narkokørsel – H/F Hvilen, Roskilde
Kl. 18.08 anholdt og sigtede en 27-årig mand fra Brøndby for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil ved haveforeningen, idet en narkometertest indikerede dette. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.Færdselsuheld / spirituskørsel – Klovbyvej, Jerslev Sj. – Kalundborg
Kl. 19.29 var en bilist forulykket på Klovbyvej, så bilen nu lå på taget på en mark. Redningspersonale og politiet kørte til uheldsstedet, hvor en spirituspåvirket, 40-årig mand blev truffet. Han var kommet ud af bilen, der var blevet totatskadet som følge af uheldet. Under kørslen havde han en hund med i bilen, men hunden blev i forbindelse med uheldet kastet ud ad en siderude i bilen. Den var sluppet uskadt fra ulykken og blev senere afhentet på uheldsstedet, idet den 40-årige blev bragt til skadestuen til kontrol for diverse knubs i forbindelse med uheldet. Han fik også udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol, så han senere vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret. Ingen øvrige trafikanter blev impliceret i uheldet, der skete i forbindelse med kørsel ad Klovbyvej i nordlig retning. Af ukendte årsager mistede den 40-årige kontrollen over bilen og kørte i grøften, hvorefter bilen rullede rundt ud på en mark.Falske rengøringsfolk udnyttede corona-frygt – østlig del af politikredsen
I løbet af de tidlige aftentimer lørdag fik politiet seks anmeldelser samt den syvende som en efteranmeldelse søndag formiddag om to mænd, der lørdag aften optrådte som falske rengøringsfolk. Mændene oplyste til beboerne, som de opsøgte uopfordret på deres bopæle, at de var udsendt fra kommunen og skulle sprøjte mod corona-virus hos de ældre medborgere. De to fremmede mænd var nogle gange iført mundbind og medbragte sprayflasker med en væske, som de sprøjtede med, og som lugtede af sprit. I forbindelse med ”rengøringen” af hjemmene hos de ældre medborgere benyttede de sig i nogle tilfælde af muligheden for at stjæle kontanter, inden de forlod stedet i en mindre, hvid personbil, hvor en mandlig chauffør afventede. De to falske rengøringsmænd blev af ofrene beskrevet som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 30-40 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk, Iført: sort tøj; B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 30-40 år, 165-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk, Iført: sort tøj.Ifølge anmeldelserne til politiet har mændene været på spil i Køge, Lille-Skensved, Solrød Strand, Lejre, Roskilde og Holbæk lørdag eftermiddag og aften i tidsrummet kl. ca. 1700 – 2000. I et enkelt tilfælde havde den ældre borger fattet mistanke og afkrævet mændene legitimation, hvilket fik dem til at forsvinde hurtigt. I nogle tilfælde var mændene kommet ind ad ulåste hoveddøre og var først blevet opdaget, når de stod inde i f.eks. stuen hos de ældre forurettede og overraskede borgere.
Politiet vil derfor gerne høre fra personer, der måske endnu ikke har fået anmeldt et lignende forhold begået af nogle mistænkelige personer/mænd, eller der måske kan give oplysninger om deres hvide personbil eller mændenes identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagerne.