Jyllinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Vestervej, RingstedAsnæs Centret, Asnæs
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Brombærvej, KøgeVesterbjergvej, Snertinge
Vestskellet, Gundsømagle, Roskilde
Grønnebjærgvej, Bukkerup, Tølløse
Ved Skellet, Greve
Bakkegårdsvej, Strøby Egede, Køge
Pilevænget, Dåstrup, Viby Sj.
Assendløsevejen, Viby Sj.
Acacievej, Strøby Egede, Køge
Damager Vænge, Greve
Æblehaven, Viby Sj.
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Hannesvej, Kaldred, EskebjergToftevej, Ellinge Lyng, Vig
Klitvej, Gudmindrup Lyng, Højby
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Møllevej, KalundborgEjlstrupvej, Slangerup, Ringsted
Fredag – lørdag:
Målrettet aktion mod hash på gadeplan – Roskilde
Civilklædt politipersonale foretog fredag eftermiddag en særlig og målrettet aktion mod både besiddelse af og handel med narkotika i Roskilde by.Politiet indledte aktionen ved at henvende sig i et skur på Parkvænget, hvor der lugtede kraftigt af hash. En af de trufne på stedet virkede noget nervøs, hvorfor den nervøse, 24-årig mand fra Kirke-Hyllinge blev kontrolleret nærmere. Han var i besiddelse af 26 salgsposer med ca. 1,2 gram hash i hver samt et mindre kontant beløb, hvorfor han blev anholdt kl. 14.28 som mistænkt for besiddelse af hash mv. med henblik på videre distribution. Hashen og pengene blev beslaglagt som bevis i sagen, hvorefter politiet løslod den sigtede 30 minutter senere efter afhøring til sagen.
Politiet havde dog en mistanke om, at den 24-årige ville fortsætte sin handel med hash, så politiet fulgte ham diskret rundt i Roskilde by. På et tidspunkt befandt han sig på en spiserestaurant, hvor han havde kortvarigt kontakt til en kvinde, som straks forlod stedet. Politiet fik senere kontakt til den mistænkte hashkøber, som var en 25-årig kvinde fra Roskilde. Hun blev kontrolleret nærmere og fundet i besiddelse af fem salgsposer med i alt godt seks gram hash. Hun blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik beslaglagt hashen.
Den 24-årige blev senere observeret som passager i en personbil, som kørte ad Holbækvej i Roskilde. Da han opdagede den uniformerede patrulje, som ville standse personbilen for kontrol, smed passageren nogle poser ud ad vinduet. Det viste sig at være 17 salgsposer med godt et gram hash i hver, ligesom han ved den fornyede anholdelse kl. 16.20 igen var i besiddelse af et mindre kontant beløb. En 24-årig mand fra Roskilde var fører af bilen, som politiet ransagede efter yderligere spor efter den ”forretning”, som passageren tilsyneladende havde gang i. Ved ransagningen fandt politiet spor, der gav anledning til ransagning af et værelse på en af byens hoteller. Her traf politiet en 37-årig kvinde fra Roskilde, som var i besiddelse af ca. 260 gram hash, en flaske GHB, ca. tre gram amfetamin, metadonpiller og en mobiltelefon, som alt sammen blev beslaglagt som bevis i sagen mod både hende og den 24-årige mand fra Kirke-Hyllinge. Kvinden fra hotelværelset blev også anholdt i forbindelse med efterforskningen, men løsladt senere på aftenen uden fremstilling i grundlovsforhør.
Politiet og anklagemyndigheden vurderede nu den 24-åriges nyeste sager sammenholdt med andre sager i år mod ham som mistænkt for videreoverdragelse af hash samt besiddelse af penge herfra. Han blev på den baggrund fremstillet i et grundlovsforhør lørdag som mistænkt for at have en afgørende og aktiv rolle i forbindelse med videresalg af hash i Roskilde-området, så grundlovsforhøret endte med, at den 24-årige blev varetægtsfængslet foreløbigt til den 16. juli 2020. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, så politiet kan ikke oplyse yderligere om sagen. Den 24-årige kærede i øvrigt kendelsen om varetægtsfængslingen, så Østre Landsret skal nu kigge nærmere på byrettens beslutning herom.
Maritim kontrol – Holbæk fjord – Holbæk
Personale fra Midt- og Vestsjællands Politi foretog i tidsrummet kl. 11.00-17.00 en maritim kontrol af sejlende i Holbæk Fjord. Politiet fik kontrolleret i alt 19 fartøjer, hvor der var grundlag for seks sager med forskellige overtrædelse af søfartslovgivningen. Fem sejlbåde, syv motorbåde, en jetski og en jolle blev kontrolleret og fundet i orden. Derimod blev fem skippere på motorbåde sigtet for manglende medbringelse af forsikringscertifikatet, og en enkelt havde ikke sit speedbådsbevis med sig. Føreren af en jetski havde hverken medbragt forsikringscertifikatet eller speedbådsbeviset, så politiet måtte skrive en sag herom. Ingen af skippere var påvirkede i ulovlig grad af alkohol ved politiets kontrol.Politiet gør i denne forbindelse de sejlende opmærksom på, at det siden 1. januar 2020 har været lovpligtigt at medbringe et forsikringscertifikat som bevis for tegnet ansvarsforsikring. Forsikringspligten indtrådte i 2019, hvor sejlende i en overgangsordning kunne nøjes med at medbringe kopi af police og betalt præmiekvittering, men det er ikke længere tilstrækkeligt.
Alle sigtede kan nu forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen imod dem.
Tricktyve på spil – Ringstedvej, Lellinge, Køge
Kl. 13.24 fik politiet en anmeldelse om, at der var stjålet kontanter fra en møbelforretning. En ansat i forretningen forklarede, at et udenlandsk par havde henvendt sig i møbelforretningen, hvor de havde virket meget interesseret i en sofa. Den udenlandske kvinde havde stillet en masse spørgsmål og herefter forlod hun butikken. Den udenlandske mand var i mellemtiden forsvundet fra forretningen. Efterfølgende opdagede den ansatte i forretningen, at der manglede et kontantbeløb fra forretningens baglokale.Den udenlandske kvinde beskrives som: 170-175 cm. høj, 40-45 år, alm. af bygning, italiensk af udseende, sorte leggins, hvid top. sort ml. langt hår sat op.
Den udenlandske mand beskrives som: 170-175 cm. høj, 40-45 år, alm. Af bygning, italiensk af udseende, mørk trøje, mørke bukser, Kort håret, håret var sat.
Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Spirituskørsel – Billesborgvej, Herfølge – Køge
Kl. 20.19 blev en færdselspatrulje opmærksom på en personbil, som kørte af Billesborgvej i vestlig retning. Patruljen besluttede at lave en rutinemæssig kontrol af fører og køretøj. Patruljen mistænkte, at føreren af bilen, en 42-årig mand fra Herfølge, var påvirket af alkohol. Dette blev bekræftet af et pust i et alkometer. Manden blev derfor sigtet og var anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve. Når resultatet af blodprøven foreligger, vil manden få afgjort sagen.Færdselsuheld – Høve Stræde, Asnæs – Odsherred
Kl. 21.40 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist havde mistet herredømmet over den bil, han sad bag rettet i, og bilen var kørt galt. Både føreren af bilen og to passagerer slap uskadte fra ulykken. Bilen derimod var skadet i en sådan grad, at den ikke kunne køre videre. Politiet kom frem til stedet, hvor de sigtede føreren af bilen - en 23-årig mand fra Herlev – for kørsel uden førerret, da han var frakendt førerretten. Brugeren af bilen, en 18-årig mand fra Hillerød, blev også sigtet af politiet, da han havde overladt føringen til den 23-årige, uagtet at han godt vidste, at den 23-årige ikke havde førerret til personbil. Begge mænd vil få afgjort deres sager på et senere tidspunkt.Pige snittet med kniv – Folkeparken, Roskilde
Kl. 23.00 fik politiet en henvendelse fra en 16-årig pige fra Roskilde, som var blevet stukket af en anden pige, der havde brugt en kniv over for hende. Det viste sig, at den 16-årige havde et mindre snitsår i den ene finger, så hun blev kørt på skadestuen til fornøden behandling. Patruljer i parken fik hjælp fra vidner, der kunne oplyse, at en mistænkt pige var forsvundet i retning mod havnen. Kl. 23.11 kunne politiet derfor anholde en kraftigt spirituspåvirket, 16-årig pige fra København S, der passede på det signalement, som politiet havde fået oplyst om den person, der havde snittet den 16-årige med en hobbykniv. Den anholdte pige medbragte en taske, hvori politiet fandt en hobbykniv samt en bushammer, så hun blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven. Offeret var blevet snittet i en finger, da hun havde henvendt sig til den nu anholdte pige for at påtale hendes udadreagerende adfærd over for en person fra den gruppe, som offeret var sammen med. Den anholdte havde så pludselig taget en kniv frem, så offeret blev snittet i en finger. Den afhørte blev efter afhøring til sagen afhentet af personale fra den institution, hvor hun bor. Senere vil hun høre nærmere fra politiet vedr. overfaldet på offeret, der er udskrevet efter afsluttet behandling på skadestuen.Spirituskørsel – Vordingborgvej, Køge
Kl. 06.51 fik politiet en anmeldelse fra et vidne om, at en bilist var ankommet i bil til en tankstation, og at denne mand muligvis var påvirket af alkohol. Politiet kom frem til stedet, hvor de træf en 20-årig mand siddende i en bil. Et blæs i politiet alkometer viste, at manden havde en promille over det tilladte, og manden blev sigtet for spirituskørsel. Politiet mistænkte desuden, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. I mandens mavebælte fandt politiet en pose med 0,52 gram kokain, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Da manden var meget opfarende og aggressiv, blev han anholdt. Manden fik udtaget en blodprøve og derefter blev han taget med på politistationen, hvor han blev anbragt i detentionen til afrusning. Når resultatet af blodprøven er klar, vil manden få afgjort sine sager.Lørdag – søndag:
Maritim kontrol – Roskilde Fjord – Roskilde
Personale fra Midt- og Vestsjællands Politi foretog i tidsrummet kl. 10.00-18.00 en maritim kontrol af sejlende i Roskilde Fjord med tilhørende vige og bugter. Politiet fik kontrolleret i alt 25 fartøjer og fandt i den forbindelse anledning til at skrive sager mod fem førere af motorbåde. En 58-årig mand fra Glostrup blev kl. 11.39 anholdt og sigtet for spiritussejlads, så han blev sejlet til Roskilde Havn, hvor en patrulje overtog transporten af ham til skadestuen til udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Herudover blev det til fire sager om manglende forevisning af det lovpligtige forsikringscertifikat for lovpligtig ansvarsforsikring, to sager om manglende medbringelse af speedbådsbevis, en sag om manglende erhvervelse af speedbådsbeviset, en sag om manglende redningsvest samt en sag om planende sejlads for tæt på kysten. Politiet kontrollerede også en sejlbåd, hvor der ikke var grundlag for nogen sager.Politiet gør i denne forbindelse de sejlende opmærksom på, at det siden 1. januar 2020 har været lovpligtigt at medbringe et forsikringscertifikat som bevis for tegnet ansvarsforsikring. Forsikringspligten indtrådte i 2019, hvor sejlende i en overgangsordning kunne nøjes med at medbringe kopi af police og betalt præmiekvittering, men det er ikke længere tilstrækkeligt. Alle sigtede kan forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen imod dem.
Smykkesælgere fik bøde – Holbæk / Køge
Kl. 14.03 fik politiet en henvendelse om, at to udenlandske mænd ved supermarkedet Lidl, Tåstrup Møllevej, Holbæk, havde forsøgt at sælge guldsmykker. De var kørende i en bil af mærket Audi med udenlandske nummerplader. De lykkedes dog ikke med deres ærinde, og politiet fandt ikke mændene i området.Kl. 16.19 fik politiet så en ny anmeldelse om to udenlandske mænd kørende i en bil af mærket Audi og med udenlandske nummerplader. Mændene befandt sig ved transportcentret, Nordhøj, Køge, hvor de havde henvendt for at sælge en ”guld”-ring for at skaffe penge til brændstof. Politiet fik kontakt til to rumænske mænd på 37 og 41 år, som begge blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet de på en påtrængende måde havde forsøgt at sælge smykker og dermed forstyrrede den offentlige orden. Begge fik afgjort deres sag straks med en bøde, som de betalte, inden de blev løsladt.
Humanitær eftersøgning – Margrethekær, Roskilde
Kl. 18.35 fik politiet en anmeldelse om, at en 78-årig, dement kvinde fra Roskilde var forsvundet fra det plejecenter, hvor hun bor. Hun var sidst set kl. ca. 14.30 og var forsvundet i ukendt retning. Plejepersonalet ønskede nu politiets hjælp, da deres egen eftersøgning havde været uden resultat. Politiet iværksatte en eftersøgning med flere patruljer og underrettede offentlige transportselskaber om den savnede kvinde, ligesom et par andre politikredse blev anmodet om hjælp til at kontrollere steder, hvor den 78-årige kunne formodes at ville søge hen. Kl. ca. 22.15 kom den 78-årige pludselig gående i god behold tæt på plejecentret og blev bragt retur, så plejepersonalet kunne give hende den fornødne omsorg. Politiet har ikke kendskab til, hvor den 78-årige har befundet sig i de forgangne timer.Uro og uorden – Folkeparken, Roskilde
Kl. 21.27 fik politiet via alarm 112 melding om, at en gruppe unge ønskede at komme i slagsmål med enhver, de mødte i Folkeparken. Flere patruljer blev sendt til området, hvor politiet traf ca. 100 personer, der var fordelt i mindre grupper, som overordnet set forholdt sig rolige. Politiet fik dog klarlagt, at en 40-årig mand fra Fårevejle St. havde overtrådt ordensbekendtgørelsen, så han blev sigtet for uorden og kan nu forvente en bøde som afgørelse på sagen.Spillede høj musik og fik beslaglagt musikanlæg – Svebølle – Kalundborg
Kl. 23.55 fik politiet en anmeldelse om musik til ulempe fra en adresse, hvor en 53-årig kvinde fra Svebølle boede. En patrulje kørte forbi adressen, hvor den 53-årige blev vejledt om gældende regler og bedt om skrue ned. Hun blev orienteret om, at hun kunne risikere at få musikanlægget beslaglagt, hvis musikken fortsatte. Politiet forlod herefter stedet, men måtte kl. 01.50 retur, idet lydstyrken for musikken igen var skruet op, så musikken var til væsentlig ulempe for omkringboende. Politiet sigtede nu den 53-årige kvinde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at spille musik så højt, at det var til væsentligt ulempe for omkringboede. Samtidig beslaglagde politiet hendes musikanlæg, som hun senere kan få genudleveret. I nærmeste fremtid kan hun forvente at høre nærmere fra politiet, når afgørelsen er truffet.Humanitær eftersøgning – Hanerup – Regstrup – Holbæk
Kl. 01.43 anmeldte pårørende til en 17-årig ung kvinde fra Tølløse, at hun var forsvundet fra en fest i Hanerup-området for omtrent en time siden. Hun var påvirket af alkohol, og ingen vidste, hvor hun nu befandt sig. Politiet indledte derfor en eftersøgning i området med flere patruljer, der foretog undersøgelse af nærliggende lokaliteter og områder. Kl. ca. 05.00 dukkede den 17-årige pludselig op på festadressen af sig selv. Hun oplyste, at hun befundet sig på en mark, da hun både var fuld og ked af det af personlige årsager. Politiet indstillede herefter eftersøgningen og aflyste den helikopter, der var ved at blive rekvireret til området for at deltage i eftersøgningen.Søndag – mandag:
Mand stukket med kniv – Ladegårdsparken Vest, Holbæk
Kl. 16.51 fik politiet en anmeldelse om, at to grupper var i slagsmål og måske overfaldt hinanden i Ladegårdsparken Vest. Uro skulle foregå foran en dagligvarebutik i området. Politiet sendte flere patruljer til beboelsesområdet, og en patrulje traf kl. 16.55 på vej dertil en bil, hvor en tilskadekommen mand befandt sig på vej mod skadestuen. Der var tale om en 24-årig mand fra Nykøbing Sj., som havde et overfladisk og ikke livstruende snitsår i den ene balle. Han blev sendt videre til skadestuen til fornøden behandling og registrering af skaden. I området fik politiet kontakt til flere personer, der oplyste, at to mænd kunne mistænkes for at være dem, der havde stukket offeret med kniv. Efter sammenstimlen i området i forbindelse med intern uoverensstemmelse efter noget uorden i havneområdet i Holbæk lørdag kunne to 19-årige mænd med tilknytning til Holbæk mistænkes for at have en rolle. Politiet har siden ledt efter de to mænd på de steder, som de måtte bo/opholde sig, men de er indtil videre ikke fundet. Deres identitet er politiet bekendt, så politiets opfordring til dem er at melde sig snarest til politiet i anledning af sagen. De er nu efterlyst af politiet i hele Danmark. Kl. ca. 19.00 forlod de fleste patruljer boligområdet efter endt, akut indsats, men politiet var i de følgende timer stadig præventivt til stede i området med et færre antal patruljer.Kl. 22.26 fik politiet så en anmeldelse om skyderi i området, men en patrulje, der var til stede i boligområdet, havde ikke umiddelbart hørt noget, ligesom alle i området forholdt sig rolige. Ved nærmere undersøgelse af baggrunden for anmeldelsen fik politiet oplysninger om, at affyring af fyrværkeri formentlig var årsagen til en lyd, der kunne minde om skudafgivelse. Politiet fandt heller ingen indikationer på skudafgivelse i området.