Politiet modtog kl. 21.27 en anmeldelse om uorden på Jyllinge Parkvej i Jyllinge, Roskilde. Unge mennesker blev observeret kørende rundt i en Tuc Tuc, mens de trak en indkøbsvogn med en person i efter sig. Samtidig kørte flere unge på knallerter for stærkt og på baghjul i området.
Ved politiets ankomst til stedet, forlod flere knallerter området. Politiet fandt den omtalte Tuc Tuc, men ingen ville erkende at have kørt i den. Patruljen tog en snak med de unge om deres uhensigtsmæssige adfærd og orienterede forældrene til ejeren af køretøjet.
Derudover fik politiet oplysninger om, at en af de unge havde sat ild til affald. Patruljen kontaktede den unges mor, som kom og hentede ham.