BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Læser du audiologopædi og leder efter et studiejob med tiltrædelse til september 2023?
Har du lyst til at arbejde logopædisk med neurologien, f.eks. dysartri, afasi, kognitive-kommunikationsforstyrrelser og den slags i et miljø med tid til fordybelse og nysgerrighed?
Så er det godt, du læser med her!
Det højt specialiserede døgnrehabiliteringstilbud Selma Marie er for unge mennesker (16-40 år) med erhvervede hjerneskader, hvor der netop er blevet plads til at ansætte en ny logopædisk studentermedhjælper.
De mennesker, du skal lære at kende og undervise, bor på bostedet, og er derfor hele tiden omringet af ergo- og fysioterapeuter, neuropsykologer og -pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Det betyder, at rehabiliteringen foregår i alle døgnets vågne timer, så de en dag kan flytte ud fra Selma Marie klædt allerbedst på til at leve selvstændigt.
Studenterstillingen er på omkring 6 timer om ugen, hvoraf de fleste bruges hos os i Ølstykke. Dine arbejdsopgaver bliver:
- Logopædisk udredning, intervention, evaluering og opfølgning.
- At hjælpe til med eller at stå for faglige projekter hele vejen, fra udvikling til eksekvering.
- Litteraturfunktion – når vi har brug for ny viden indenfor et område, vil vi gerne trække på dine erfaringer med litteratursøgning.
- Administrative eller logistiske funktioner for hele huset – referater, indsamling af data og let databehandling.
Erfaring er ikke vigtigt for os, for det skal vi nok give dig, så du bliver tryg i et roligt tempo. Vi er mere interesserede i din faglige nysgerrighed, din selvstændighed og dit mod. Du bliver en del af et team, hvor du betragtes som en ligeværdig faglig medspiller, hvor du har mulighed for at få ansvar, så det passer dig.
På Selma Marie er beboerne med til at sætte deres mål i rehabiliteringen sammen med personalet. Der vil du komme til at indgå og repræsentere den audiologopædiske stemme sammen med dine kolleger. Derefter strikker de forskellige fagligheder et forløb sammen, der opfylder beboerens behov, så I når i mål – efterfølgende fordeler I opgaverne mellem jer i det audiologopædiske team.
Inden du skal lave et forløb med en beboer, vil du sikkert bruge tid på at fordybe dig i deres henvisningspapirer og læse, hvad andre har skrevet om beboeren men også i dine egne bøger, så du kan tilbyde et godt undervisningsforløb – selvfølgelig med sparring fra vores to søde logopæder, Karen og Mette.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside https://selma.mariehjem.dk/
Lyder det som noget for dig?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Selma Marie, kan du kontakte:
Audiologopæd Mette Kræmmer Schelde: mette.ks@mariehjem.dk, tlf. 23 99 90 65
Forstander Malene Skov: malene@mariehjem.dk, tlf. 21 54 50 16
Ansøgning sendes til malene@mariehjem.dk. Der er ansøgningsfrist d. 16. juli kl. 12
Samtaler afholdes i august, og vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
S/I Selma Marie, Hampelandvej, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: malene@mariehjem.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850476