Børnehus i rivende udvikling søger pædagog til vuggestuen med fokus på det gode børneliv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du optaget af, at børn skal have den allerbedste start her i livet? Og vil du, sammen med dygtige og engagerede kollegaer, være med til at skabe det gode børneliv, hvor nærvær i børnehøjde og en anerkendende tilgang er tilgangen? Så er det dig vi er på udkig efter i vores dejlige børnehus Degnebakken.

Vi ønsker en kollega til vuggestuen, der med sin faglighed, kan bidrage til kvalitetsrige læringsmiljøer med en omsorgsfuld og en nærværende tilgang. En pædagog med et godt overblik, som kan lide at lege, og holder af at navigere i en hverdag, hvor børnenes initiativer og interesser vægtes højt. Du ser arbejdet med den nye styrkede læreplan som vigtig, og tør kaste dig ud i nye idéer og støtter op om nye tiltag i hele huset. Du har mod på at sætte dine kompetencer i spil, og er parat til både at lære fra dig og tage læring til dig.

I Degnebakken samarbejder vi på tværs i hele huset, til gavn for børn og voksne. Da vi er en blanding mellem nye og ”gamle” medarbejdere, arbejder vi målrettet på en kultur, hvor vi er åbne og nysgerrige og har et ønske om at lære af og med hinanden - i bestræbelse på at være det bedste sted for børn og voksne.  Vi vil hinanden, og vores fællesskab er præget af smil og latter. Vi er et børnehus i udvikling og i øjeblikket er vores fokus på vores læringsmiljøer - Så vi kan skabe de bedste rammer for pædagogikken og børnene. 

Vi ved ingen kan alt, men vi kigger efter dig som:

  • Har en høj pædagogisk faglighed, fordi at vores børn har brug for os i hverdagen, og vi ved, at vi er vigtige rollemodeller i barnets første seks leveår, og hvilket ansvar der følger med
  • Har et børneperspektiv, hvor fokusset er på at skabe det gode børneliv og at barndommen har værdi i sig selv, og den skal vi værne om
  • Er anerkendende, og nærværende i børnehøjde
  • Er god til at skabe relationer til både børn, kollegaer, ledelse og forældre, fordi vi tror på, at vi kommer længst, når vi har et godt samarbejde
  • Er klar på at træde ind i et børnehus med energiske kollegaer, og aktive børn, og at du derfor både kan bevare og skabe roen
  • Både kan være nyuddannet og dig som har erfaring fra pædagogisk praksis

Derfor skal du vælge os

  • Vi er en medarbejdergruppe, med nogen, der har erfaring, nogen med noget erfaring og nye der er ved at gøre sig sin erfaring. Sammen er vi ved at udvikle noget eksisterende, ved at tage alt det gode og samtidig gøre noget nyt. 
  • Vi har faglighed, vi afprøver og høster erfaring og vi gør det sammen. Vi reflekterer og udfordre hinanden, så vi sammen bliver bedre – så vi bliver endnu bedre til vores kerneopgave, nemlig et endnu bedre sted for børnene
  • Vi er en medarbejdergruppe, der vil hinanden, vi har det godt og griner meget, vi hjælper hinanden og vi synes, det er hyggeligt at mødes til sociale arrangementer
  • Vi er åbne og vi vil elske, at du er med til at sætte dit præg på kulturen.
  • Samtidig ved vi godt hvad vi vil med vores arbejde. Vi vil kunne regne med dig og du kan regne med os.
  • At vi har fokus på at skabe et professionelt miljø med tillid, samarbejde og retfærdighed som fundament, og det gør vi ved at vi har forskellige erfaringer og kompetencer, da vi tror på, at sammen bliver vi klogere ved at gøre vores bedste, og turde at byde ind med nye idéer.

Alle ansatte i Egedal kommune er uddannet/bliver uddannet i ICDP. ICDP er en metode som kan være med til at skabe en øget kvalitet og kontakt i samspillet mellem et barn og en voksen. Dette sker blandt andet, når vi voksne udviser glæde, justere os i forhold til barnet og supplere til en meningsskabende dialog, leg og hverdag.

Vi opfordrer til at du kommer forbi eller ringer og sige hej 😊
Har dette vagt din interesse og gjort dig nysgerrig, kan du henvende dig til daglig leder Sabine Holm-Hansen på 72599444 (dog på ferie i uge 27-28-29) eller Sussie (pædagog i vuggestuen) på 72599445

Det praktiske

Vi søger en pædagog til vores vuggestue 30 timer med start den 1. september.

I Egedal kommune er der områdeledelse og Børnehuset Degnebakken er en del af område Stenløse som består af 12 institutioner.

 Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Der indhentes børne-og straffeattest.

Egedal kommune er en røgfri arbejdsplads. 

Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Degnebakken 2, 3660 Stenløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/bornehus-i-rivende-udvikling-soger-paedagog-til-vuggestuen-med-fokus-pa-det-gode-b/7fp9k1/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857061

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet