BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du pædagog og har lyst til en arbejdsplads, hvor leg og samspil er i højsædet? Nyder du samværet med børnene og sætter pris på en hverdag, hvor leg og relationer er i højsædet? Ønsker du dig kolleger, som er udannet indenfor ICDP? Kolleger, der øver sig på at være refleksive på egen og hinandens praksis - og som bruger leg som fagligt greb i arbejdet med børnenes trivsel, udvikling og læring?
Så er Arken måske det helt rette sted for dig.
Vi søger en pædagog til vores børnehaveafdeling. Du ansættes på mellem 33-37 timer om ugen afhængigt af dine egne præferencer for beskæftigelsesgrad.
Om Arken
Børnehuset Arken har 94 skønne børn er fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
Vi arbejder med leg som afsæt for en god pædagogik. Det er derfor en fordel, hvis du ligesom os er optaget af at skabe gyldne øjeblikke i hverdagen. Gyldne øjeblikke, der kan støtte børnenes trivsel og udvikling bedst muligt.
I Arken har vi haft stort fokus på det vores fælles pædagogiske fundament vi ønsker os for Arkens børn. Et fundament som kontinuerligt stiller krav til vores gode samarbejde og kræver at vi i fællesskab er nysgerrige og bringer perspektiver på vores praksis.
Vores investeringer i hinanden og vores fælles pædagogiske fundament er en kontinuerlig proces i arbejdet med at skabe det bedste børneliv for alle Arkens børn.
Forventninger til dig
Som pædagog i Arken forventer vi at du har et fagligt drive og brænder for samvær og det relationelle arbejde med børnene. Desuden forventer vi at du er gavmild og deler ud af dine faglige refleksioner, kollegial sparring samt dine kompetencer. Hos os er forskellighed kærkommen, da vi gør meget ud af at sætte de forskellige kompetencer i spil og spille hinanden gode. Dette til gavn for både børn og voksne.
Du skal trives i jobbet som pædagog i en børnehave med alt det bøvl der også kan følge med. Forældres store følelser og børnenes behov for både hjertevarme, tydelighed mudderkager og fangeleg. Samtidig skal du trives i en personalegruppe, der stræber mod at skabe et fantastisk børnehus, selvom vores arbejdsplads indimellem udfordres af sygefravær eller andre ubelejlige ting.
Du skal med andre ord kunne navigere i, at vores fælles store ambitioner udfordres af den virkelighed som omgiver os. Det taler vi åbent om i Arken og forsøger at finde de bedste løsninger til gavn for alle, både store og små.
Ny i Arken Som ny medarbejder i Arken har vi flere tiltag, der kan være med til at give dig en god start. Vi tilbyder bl.a. tæt dialog med din leder eller børnehusets arbejdsmiljørepræsentant den første tid. Vi opfatter det med andre ord som en fælles opgave at klæde dig godt på til arbejdsfællesskabet i Arken.
Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er d. 5. maj, kl. 22. Du kan sende en ansøgning via søg-knappen i annoncen. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 20.
Hvis du er nysgerrig, har spørgsmål eller lyst til en rundvisning i huset, kan du kontakte konstitueret pædagogisk leder, Sara Jensen på tlf: 2047 3691 eller mail: Saramkj@roskilde.dk
Årsagen til at Arken har en konstitueret leder er, fordi leder Anne Bek er på barsel frem til september 2024.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vær gerne opmærksom på, at der er indført røgfri arbejdstid i Roskilde Kommune. Så hvis det har stor betydning for dig, at du kan ryge i din pause, så er Arken ikke det rette match for dig. Hvis du derimod nyder pausen i en massagestol eller med en kop varm chokalade eller kaffe, så kunne Arken meget vel passe godt til dig :)
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9d7cef59)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Arken, Skovbrynet, 4040 Jyllinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033544