Jyllinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Nørregade, KøgeKirkevej
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Buen, Lille-SkensvedBrillantvej, Jyllinge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Skoleager, GreveTyveri fra køretøjer:
IngenNarkokørsler i bil og på knallert – Kalundborg
Kl. 07.10 kørte en patrulje på Kalundborgvej i Svebølle, hvor en 26-årig mand fra Gørlev Sj. blev standset rutinemæssigt, da han kom kørende i en personbil i østlig retning. Den 26-årige mand havde ikke gyldig førerret og han var desuden narkopåvirket.Kl. 08.59 var det en 42-årig mand fra Kalundborgs tur til at blive vinket ind siden på lille knallert, da han kom kørende Holbækvej i Kalundborg. En narkometertest viste, at knallertføreren var påvirket af narko.
Begge mænd blev anholdt, sigtet og fik udtaget en blodprøve, hvorefter de blev løsladt. Nu venter politiet på resultatet af blodprøven, hvorefter de sigtede vil høre mere fra politiet.
1,2 kg skunk fundet i bil – Ringstedvej, Holbæk
Mandag omkring middagstid standsede en patrulje en personbil på Ringstedvej i en rutinekontrol. I bilen fandt politiet en større mængde skunk (hash) i 12 mindre poser med 100 gram i hver. Skunken blev senere kontrolvejet til 1214 gram. Føreren af bilen, en 45-årig kvinde fra Odsherred, blev anholdt og sigtet for narkobesiddelse med henblik på videreoverdragelse. Hun blev testet med narkometeret, men hun var ikke påvirket under kørslen. Den 45-årige blev taget med til politistationen til afhøring.Skunken blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Politiet ransagede herefter kvinden bopæl, hvor der blev fundet tegn på, at kvinden havde dyrket skunken i et værelse i et væksttelt med skunklaboratorium. I teltet stod 18 hashplanter med afklippede topskud. Alle remedier til vækstlaboratoriet og hashplanterne blev beslaglagt til sagen. Efter endt afhøring og sagsbehandling blev den 45-årige løsladt, men hun kan forvente at høre mere når sagen skal afgøres.
Larm fra fyrværkeri lød som skud – Rønnebærparken, Roskilde
Kl. 19.20 fik politiet anmeldelse om høje brag, som kunne være skud omkring Rønnebærparken i Roskilde. Flere patruljer kørte til stedet for at afklare, hvor bragene kom fra. Et vidne havde set en gruppe på flere unge, som havde affyret bomberør og kanonslag i boligkvarteret. Politiet kørte en tur i området, men traf ingen som kunne mistænkes for at stå bag. Der blev ikke fundet nogen tegn på, at der var afgivet skud i området. Patruljerne forblev omkring bebyggelsen og området omkring i et stykke tid, men der kom ikke nye episoder med fyrværkeri eller andre høje brag.Brand i bil i carport – Bedstedvej, Ringsted
Kl. 05.25 kørte politi og brandvæsen til brand i en bil, der holdt i en carport ved en villa på Bedstedvej i Bedsted, Ringsted. Der var ild i bil og carport, men det havde ikke spredt sig til ejendommen, som ligger lidt væk fra carporten. Brandvæsnet fik kontrol over ilden, men bilen udbrændte og carporten fik også brandskader. Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden. Politiet undersøger nu branden nærmere, for at afklare om oliefyret i bilen, kan være årsag til, at branden startede.OPFØLGNING
Sag om hestemishandling – Holbæk
Politiet har tidligere udsendt en pressemeddelelse vedrørende en sag om hestemishandling begået på en rideskole i Holbæk. Sagen efterforskes og politiet arbejder lige nu på at gennemgå flere tips, som er kommet fra borgerne.I forbindelse med pressemeddelelsen var en beskrivelse af den mistænkte mand. Politiet er nu klar til at komme med yderligere detaljer i signalementet og mindre ændringer. Den mistænkte vurderes lidt ældre end først beskrevet.
Han beskrives som: 30-35 år, 160-170 cm høj, lys i huden, slank og senet af bygning, kortklippet hår med tydelige bakkenbarter. Han var iført skjorte, shorts og iført Jodhpurs - korte ankelstøvler i læder med elastikker i siden.
Politiet er meget glade for de mange tips fra borgerne, og vil stadig meget gerne høre fra vidner, som har oplysninger om den beskrevne mand, der kan være kendt i gadebilledet med sixpence, bakkenbarter og korte ankelstøvler – såkaldte Jodhpurs med elastik.
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere detaljer i efterforskningen.
Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.