Erfaren medarbejder til De Socialpsykiatriske Boligfællesskaber i Egedal Kommune, Bakkehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for den faglige indsats i det psykosociale rehabiliteringsarbejde, hvor du skal turde sætte dig selv personligt og fagligt i spil – så er du måske vores kommende kollega.

De socialpsykiatriske boligfællesskaber er opført i henhold til Lov om Almene Boliger, og rummer i alt 25 boliger på tre forskellige matrikler, som kommunen har anvisningsret til. Aktuelt er der ledig stilling i Bakkehuset i Veksø. Her er 9 lejligheder beliggende i et fællesskab. For yderligere information er du velkommen til at se på tilbudsportalen.dk

Målgruppen er voksne med psykisk nedsat funktionsevne samt psykosociale problemstillinger, der har vanskeligt ved at klare sig selv i egen bolig. Indsatsen ydes i henhold til Lov om Social Service § 85 samt varierer i omfang og indhold afhængig af beboernes individuelle behov.

I vores arbejde er borgeren i centrum. Vi vægter faglighed, værdighed og engagement, så boligfællesskabet er et godt sted at bo og arbejde. Der arbejdes systematisk med dokumentation i forhold til den individuelle plan for borgeren.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af sundhedsfaglige og socialfaglige medarbejdere, med en bred vifte af faglige og personlige kompetencer. Det gode samarbejde, til gavn for både beboere og medarbejdergruppens trivsel, vægtes højt. Gruppen består i alt af en teamleder samt 15 medarbejdere.

Boligfællesskabet kan tilbyde:

  • mulighed for indflydelse og medinddragelse i det udviklingsarbejde der foregår ifb med hverdagen i boligfællesskabet
  • tværfagligt samarbejde og sparring
  • mulighed for faglig udvikling
  • ekstern supervision

Vi forventer, at du:

  • er uddannet socialpædagog eller har anden social-/sundhedsfaglig baggrund med stærk faglig profil og solid erfaring inden for psykiatriområdet
  • kan arbejde selvstændigt på en måde, hvor du opsøger opgaverne, tager ansvar og initiativ med et blik for både den enkelte beboer og boligfællesskabet som helhed
  • aktivt søger og bidrager til et godt og tæt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere internt og eksternt, så I sammen lykkes med at skabe verdens bedste hverdag for beboerne
  • har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til beboerne, som tydeligt afspejler sig i din pædagogiske praksis
  • har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
  • er aktiv i at skabe og udvikle et godt arbejdsmiljø og godt kollegaskab med fokus på gensidig respekt
  • er mødestabil

Stillingen er på 37 timer med dag-, aften- og weekend arbejde. 
Arbejdstiden ligger mellem klokken 8 og 22 samt arbejde hver 3-4. weekend. 
Tiltrædelse snarest muligt eller per 01.07.2023.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Gitte Pedersen på tlf. 7259 6492 eller teamleder Helle Dolleris tlf. 7259 9720.

Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsespapirer til os senest den 12. juni 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse i Egedal Kommune vil der blive indhentet straffeattest.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Jægerbakken, 82, 3670 Veksø Sjælland

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/erfaren-medarbejder-til-de-socialpsykiatriske-boligfaellesskaber-i-egedal-kommune/nhf9hh/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841324

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet