Har du sprogøre samtidig med, at du brænder for bevægelse og svømning, så er det dig, vi står og mangler på mellemtrinnet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du får prægtige og engagerede kollegaer, og vi lover dig, at vi griner og bander sammen, når kopimaskinen går død, portalerne svigter, og planerne for dagen går i fisk. Men vi er sammen og løfter i flok - og det er dét, der kendetegner os på Maglehøjskolen. 

Vi søger en lærer med sort bælte i mellemtrinsfag,

  • der er klar på at føre traditionen om vores prestigefyldte skolefest, succesfulde aktivitetsdage og altid ventede motionsdag videre, 
  • der let kan håndtere skoledagene, som ofte har lige så mange funktioner som en schweizerkniv,
  • der har et falkeblik for vores dejlige elever og kan prioritere i forhold til, hvilke opgaver der skal løses først.

Om dig

  • Du er uddannet lærer
  • Du har gerne linjefag i dansk, engelsk, idræt m. svømmelærereksamen 
  • Du er udpræget teamplayer og trives bedst i fællesskaber
  • Du nyder faglige og pædagogiske drøftelser
  • Du arbejder for at gøre elevernes udviklingspotentiale til virkelighed

Om stillingen
Du bliver en del af det selvstyrende årgangsteam omkring 4. årgang med erfarne lærere, som har brug for en kollega, der er engageret i sine fag, men samtidig evner at indgå i et koordineret samarbejde med fokus på elevernes faglige og sociale udvikling. 

Det selvstyrende team, lærere og pædagoger, løfter i fællesskab undervisningsopgaven og alle de øvrige arbejdsopgaver, der er relateret til undervisningen. Vi har ingen klasselærer, men til gengæld et forpligtende teamsamarbejde.

Om os
På Maglehøjskolen arbejder vi med afsæt i kerneopgaven, hvor vi stræber efter at danne selvstændige og demokratiske elever gennem selvindsigt og høj faglighed. Det gør vi ved at skabe trygge rammer med fællesskaber, hvor vi løfter i flok, og alle føler sig set og mødt. 

Maglehøjskolen er en traditionsrig skole, der præsterer godt fagligt, og som har fokus på fællesskab og trivsel. Vi har blik for forskellighedens styrker og evner klasserumsledelse. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, ud fra, hvad der giver mening for dem. Vi tager udgangspunkt i børneperspektivet og ser derfor med børnene.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere, eller har du lyst til at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanni Bauner på telefon 72598722 eller mail: jeanni.bauner@egekom.dk  

Du kan også læse mere om Maglehøjskolen og Distriktsskole Ølstykke på vores https://distriktsskole-oelstykke.aula.dk/.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket senest den 28. august 2023. Vi holder samtaler løbende.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d819d727)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Maglehøjskolen, Skelbækvej, 3650 Ølstykke

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=d819d727&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890469

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet