Kære pædagog, vi mangler dig til Børnehuset Akeleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har en fantastisk arbejdsplads at tilbyde dig.
Derfor håber vi, at kunne pirre din nysgerrighed med denne annonce og med et åben hus for interesserede ansøgere d. 14.03 kl. 16:30-17:30. Her vil du kunne møde nogle af dine potentielt kommende kollegaer og Akelejes pædagogiske leder.

Vi søger 1 pædagog til børnehaven og 1 pædagog i vuggestuen – og vi venter gerne på de rette.

Om Børnehuset Akeleje
Børnehuset Akeleje er i høj grad et proceshus. Vi startede op som nyt børnehus i januar 2023 og vi ser frem til at rykke i helt nyt byggeri i løbet af et par år. Her vil Akeleje vokse til 8 børnegrupper. Lige nu er vi 4 grupper. Tre vuggestue grupper og en børnehave gruppe.  

Vi er i proces med rigtig mange ting og du kan derfor være med til at sætte dit præg på både strukturen, pædagogikken og arbejdsfællesskabet. Vi arbejder med det, der giver mening og bedst kvalitet for børnene og samtidig skaber en arbejdsplads med glæde, balance i arbejdstempo og opgaveløsninger.

Der er en høj grad af indflydelse, dialog, afprøvning og samskabelse på tværs i huset.

Vi er optaget af at afprøve strukturer, samarbejder og mødeformer og finde den allerbedste måde at lave dagtilbud på i fremtiden. Vi insisterer på at forskelligheder og uenigheder er energien vi udvikler os gennem, både som individ og som fælleskab. Vi skaber rammerne, så vi kan lære af hinanden, udvikle praksis, være optaget af processen og afprøvning- alt sammen med blikket stift rettet på barnets og fællesskabets bedste.

Gulvsparring, initiativbogen og altmuligt-rummet er begreber vi synes rummer nogle af de værdier, som Akeleje vægter højt - og som du kan høre mere om når vi holder åbent hus.

Hvem er du ?
Vi søger pædagoger, der har børnenes perspektiv som det vigtigste pejlemærke og som vil deltage i debatten om god pædagogik, gode arbejdspladser og sjov for alle.

Du må meget gerne have områder, der er særlig betydning for dig eks. natur, science, musik, sprog eller andet, men det vigtigste er, at du forstår vigtigheden af at din tilgang til børn og din væren i verden, kan gøre en positiv forskel for alle andres liv.

Dét, at tage ansvar for og bidrage til et godt arbejdsfælleskab med kollegaer og ledelse skal være naturligt for dig. Tillid er en bærende del af opgaveløsningen i Akeleje og udforskning af forskellige perspektiver og uenigheder er en naturlig del af samarbejdet.

Til børnehaven drømmer vi om en pædagog med erfaring fra arbejdet i børnehave, men hvis du ikke har den erfaring, så lad det ikke forhindre dig i at søge. Det kan sagtens være lige præcis dig vi mangler alligevel, fordi du har kompetencer, der kompenserer for den erfaring vi drømmer om.

Nye medarbejdere og forældre siger om os:

"Det er det dejligste hus at være ny i, man bliver taget så godt imod, og man kan mærke at alle gerne vil hjælpe en"

"Uanset hvor travlt I har, er der altid smil og imødekommenhed og fokus på børnene"

Vi håber at vi har pirret din nysgerrighed nok til at du har lyst til at komme til vores åbne hus. Du må meget gerne give besked om at du kommer, da vi gerne vil gøre os umage og være forberedte på hvor mange der skulle komme. Du kan ringe eller sende en SMS på 2152 3926 eller sende en mail på tinaes@roskilde.dk 

Kontaktinformation og frister
Hvis du vil vide mere om stillingen og ikke har mulighed for at deltage i vores åbent hus, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tina Emborg Sørensen på 2152 3926.

Ansøgningsfristen er d. 17.03 og der afvikles samtaler i uge 12

Ansøgningen sendes via søg-knappen i annoncen.

Der indhentes referencer samt straffeattest og børneattest inden ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL.

Roskilde Kommune
Børnehuset er en del af område Nord i Roskilde Kommune. Det betyder også et fokus på videreuddannelse, netværk på tværs og mulighed for at realiserer sin faglighed og udviklingslyst. Vi tilbyder bla. muligheden for at uddanne PA’er, pædagoger. Muligheden for at tage diplom moduler i bla. Sprog. Vi arbejder i de enkelte huse med ressourcepersoner som Fagligt fyrtårn, praktikvejledere, sprogvejledere, der også mødes i netværk på tværs af husene.

I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi bl.a. vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd. Roskilde kommune har røgfri arbejdstid.

Du kan finde mere om Roskilde Kommune her: http://www.roskilde.dk og læse om vores Børne- og Ungepolitik her


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=30eb2181)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Børnehuset Akeleje, Skovbrynet, 4040 Jyllinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008272

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet