Klubpædagog til Klub Kometen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at skabe sjove og trygge og nærværende rammer for børn og unge?
Vi søger dig der kan være med til at skabe et hjem uden for hjemmet som pædagog for børn og unge i Klub Roskilde Nord afd. Kometen, i skønne Jyllinge!

Vores unge har talt! Og derfor søger vi 2 nye kollegaer til vores team i 32-timers stillinger. Vi søger søde voksne, gerne med blandede kvalifikationer inden for sport, idræt, leg, dans, wellness og madkundskab til at danne ramme for en sjov hverdag for vores klubbørn.

Vi ønsker os uddannede pædagoger, der kan se sig selv indgå i et mindre team i tæt samarbejde på tværs af kvalifikationer og projekter. Vi er et nyt team og derfor vil du være med til at skabe og vedligeholde nye ideer og traditioner - Hos os er der ikke noget "plejer", men en masse erfaring at give af! Vi vægter vores gruppedynamik højt på Kometen og holder meget af alle ideer, der kommer fra såvel kolleger som børn.

Kan du se dig selv i en af nedenstående beskrivelser eller en kombination af begge dele, så ansøg endelig - For os handler det om at skrabe så mange kvaliteter og kompetencer til os, så vi som samlet enhed kan tilbyde vores børn og unge et bredt tilbud!

Profil 1:

Vi søger dig der er en lyttende og nærværende person med vores unger. Du tager børn og unges små og store livsdilemmaer seriøst. Måske kan du undervise i dans, og synes det er fedt at tage vores børn med på DanceCamp? Ud over det synes du måske, at det er hyggeligt at stå med madlavning og bagning sammen med børn og unge og snakke ind i sundhed? Muligvis kan du sætte aktiviteter op omkring wellness, massage, mindfulness eller afspænding? Det kan være at du er skarp til Sociale Medier og kan tage SoMe-snakke med vores unger om deres digitale dannelse og oplevelser? Det kan også være at du kan igangsætte og planlægge en masse sjove aktiviteter med vores børn, og måske er du endda optaget af medindflydelse og demokrati i hverdagen?

Profil 2:

Vi søger dig som griber bolden når børnene lægger op til en bordfoldboldkamp og gerne får flere unger med på ideen. Du tager børn og unges små og store livsdilemmaer seriøst. Ud over det kan du lide at være aktiv med børn og unge gennem sport, spil, udeliv og leg. Måske har du krudt bagi og sidder sjældent stille; man finder dig oftest med en bold i hånden?  Det vil ofte være dig der igangsætter daglige sportsrelaterede aktiviteter som basket, høvdingebold, fodbold, hoppe på hoppepude eller lign. med ungerne og du bliver ofte selv en del af legen. Måske synes du, at det kunne være interessant at lave turneringer på tværs af vores 4 afdelinger i Klub Roskilde Nord?

Særligt for vores enhed er vores børn og unges interesse og samvær på tværs af alder og klassetrin. Det skaber en god varieret børnegruppe og grobund for mange af de tiltag, vi vil arbejde med de kommende år. Et af dem er den positive konflikthåndtering der omhandler at børn og unge selv skal i spil, når det handler om at kunne være sig selv og give plads til andre. Noget andet vi prioriterer, er traditioner der involverer forældre - Vi holder nytårsfest, grillarrangement og julehygge med det formål at få forældrekontakten tæt på og vise vores børn og unge at vi vil dem som hele mennesker. Din stemme vil i alt dette vægtes højt samtidig med at der er skabt nogle rammer, som vi kan læne os op ad.

Klub Kometen er en af 4 klubafdelinger i Klub Roskilde Nord, som dækker det nordlige område af Roskilde Kommune. Vi har ca. 170 medlemmer i fritidsklubben og en personalegruppe på 5 pædagoger.

Stillingerne indeholder en fast aften til kl. 22.00 i vores ungdomsklub. Herudover forventes deltagelse på kolonier og diverse arrangementer uden for den normale åbningstid.

Fritidsklubben (4.-7.kl.) har åbent på skoledage fra skolefri til kl. 17.00, og Ungdomsklubben (7.kl.-17 år) har åbent fra 18.00-22.00 mandag, onsdag og torsdag. I skoleferierne er der åbent i fritidsklubben fra 10.00-16.00 og Ungdomsklubben har åbent 1 aften om ugen.

Klubberne i Roskilde er uafhængige af skolerne og har egen ledelse og eget budget. Det fritidspædagogiske område er både værdsat og prioriteret i Roskilde Kommune, og vi er stolte af vores høje faglige niveau.

Ansøgningsfrist: d. 18. april 2024 og der holdes løbende samtaler.

Løn- og Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer, straffeattest og børneattest.   

Ønsker du at høre mere eller aftale et besøg i klubben, kan du kontakte pædagogisk leder Hans Djurhuus på 24 49 44 92/ hansbd@roskilde.dk eller klubleder Steen Krogdahl på 24 96 22 88/ steenlk@roskilde.dk   

I Klub Roskilde Nord skaber vi relationsnær, ambitiøs fritid i samspil med vores børn og unge, gennem dialog og aktiviteter i meningsfulde fællesskaber

- fordi (din) fritid er vigtig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f81322eb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Klubafdeling Kometen, Baunehøjparken, 4040 Jyllinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025005

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet