Jyllinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Fregatvej, Nykøbing Sj.Algade, Nykøbing Sj.
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Mosevænget, Snoldelev, GadstrupIndbrud i fritids-/sommerhus:
Tofteholmen, Karlslunde
Ribsvej, Odrup, Fårevejle
Sandleddet, Stenstrup, Højby
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Færden på usikker is – Holbæk, Kalundborg, Roskilde og Køge
Kl. 11.59 – Kimmerslev sø, Borup –Køge. To personer går på søen og slår hul på isen med jernrør. Patruljen traf ingen personer på isen.
kl. 13.08 – Munkholmvej – Østre Anlæg, Holbæk. Fem unge mennesker på isen, hvor der er opsat skiltning om færden på isen forbudt. De forlod isen før politiet ankom.
kl. 16.21 – Strandstien – Houget Havn i Kalundborg. Bekymret borger kontakter politiet, da hun har set flere personer på isen på havnen. To er gået langt ud. Politiet kørte til stedet, hvor de traf en familie, som var ved at tage skøjter på. Betjentene frarådede familien skøjteturen og vejledte dem om, hvordan man som borger kan undersøge om isen er sikker.
Kl. 17.00 Oddestensvej, Jyllinge – Roskilde. Flere personer på isen, hvor anmelderen viste, at der var strøm og våger. Patruljen fik ikke kontakt til nogen personer på isen.
kl. 19.19 – Bådehavnen i Køge. Flere personer set gående på isen og en patrulje i nærheden lagde vejen forbi. Betjentene tog kontakt til to mænd fra Køge på 17 og 18 år. De blev vejledt om, at det ikke er sikkert at færdes på isen før den er tyk nok.
Politiet fraråder borgerne at gå ud på isen på søer, havne og fjorde. Isen er ikke tyk nok og kan risikere at revne. Det er borgernes eget ansvar at søge information om, hvornår isen er tyk nok. Ikke alle kommuner opsætter skilitning, så søg information på din kommunes hjemmeside – flere steder under ”Skøjtebaner”.
Glatføreuheld – Stenstrupvej, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 17.53 kørte en 84-årig kvinde fra lokalområdet galt, da bilen i forbindelse med et højresving ad Stenstrupvej mistede vejgrebet på grund af glat føre. Bilen påkørte et vejskilt og et stenstige i krydset Oddenvej/Stenstrupvej. Den 84-årige slog sig ved uheldet og blev tilset af en ambulance, men hun var ikke kommet noget til. Patruljen registrerede uheldet og orienterede kommunen om de påkørte genstande.
Narkokørsel – Valdemar Sejrsvej, Holbæk
Kl. 18.55 tog en patrulje kontakt til føreren af en personbil, som holdt i tomgang på en parkeringsplads på Valdemar Sejrsvej. En 26-årige kvinde fra Tølløse sad bag rattet, og patruljen mistænkte hende for at være påvirket af narko. En narkometertest viste, at hun havde indtaget kokain, så hun blev anholdt og sigtet for narkokørsel. Ved ransagning af bilen fandt politiet 0,5 gram kokain, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 26-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt. Hun vil senere høre mere fra politiet i sine sager.
Narkokørsel – Asnæs Centret, Asnæs – Odsherred
Kl. 14.15 sigtede og anholdt politiet en 38-årig mand fra Søborg, som førte en varebil ved Asnæs Centret i narkopåvirket tilstand, da han havde indtaget hash. Han havde desuden ingen ikke et gyldigt kørerkort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret. Den 38-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Han vil senere høre mere fra politiet i sine sager.
Narkobilist i stjålet bil – Roskildevej, Holbæk
Kl. 23.55 bemærkede en politipatrulje en bil ved tankstationen på Roskildevej i Holbæk, som de ønskede at kontrollere. Bilen holdt ved benzinstanderen og bag rattet sad en 37-årig mand uden fast bopæl i Holbæk. Han kunne ikke fremvise et kørekort, da betjentene spurgte, idet aldrig havde taget et kørekort. Han var desuden frakendt førerretten på grund af tidligere sager om narkokørsel Bilen viste sig at være stjålet i forbindelse med et villaindbrud i Give i Jylland natten forinden, så den 37-årige, en 26-årig mand fra Holbæk og 29-årig mand fra Jyderup, som var med som passagerer blev anholdt, mens politiet undersøgte sagen. Den 37-årige var desuden påvirket af kokain, så han blev foruden sigtelsen for kørsel i frakendelsestiden og sigtet for narkokørsel. Den 37-årige var højtråbende og udadreagerende, så han blev lagt i håndjern sat ind i patruljebilen
De to passagerer blev løsladt efter afhøringen, da politiet ikke skønnede, at de var indblandet i brugstyveriet af bilen. Den 37-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev taget med til politistationen til afhøring. Politiet kontaktede ejeren af den stjålne bil, som ville hente den snarest. I bilen blev ved ransagning fundet ting, som kunne stamme fra indbruddet i Give. Midt- og Vestsjællands politiet undersøger nu tyverisagen i samarbejde med Sydøstjyllands Politi for at afklare, om den 37-årige skal overdrages til den jyske kreds i deres sag om indbrud.