Jyllinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ejbyvej, Ejby, Lille-SkensvedIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Nonnedalen, RingstedMosevænget, Solrød Strand
Tværtoften, Jyllinge
Gl. Tuse Næs Vej, Mårsø, Holbæk
Hortenziavej, Vester Saaby, Hvalsø
Fregatvej, Jyllinge
Agervænget, Regstrup
Nørre Alle, Kalundborg
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Tengslevænget, Tengslemark Lyng, HøjbyIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenIndsats mod ulovlige knallerter, Holbæk og Asnæs – Odsherred
Færdselsafdelingen var torsdag mellem kl. 07.00-13.30 på knallertkontrol i Holbæk og Asnæs for at lave indsats mod ulovlige knallerter. Politiet kontrollerede i alt 15 knallerter, hvoraf de fleste var i lovlig stand.I Holbæk blev to unge mænd sigtet for at køre på to meget hurtige knallerter.
Kl. 07.45 kørte en 17-årig fra Sjællands Odde på en lille knallert ad Kalundborgvej ud for Allerup i Holbæk. Knallerten kørte væsentligt over det tilladte og havde ikke nummerplade bagpå. Politiet standsede den unge mand og knallerten blev testet på rullefelt, som kan måle hastigheden. Den blev målt til at køre 79 km/t, selvom den højst tilladte hastighed er 30 km/t.
En 16-årig fra Holbæk blev kl. 08.00 standset på Absalonvej på en lille knallert. Den blev målt på rullefelt til at kunne køre 80 km/t.
De to unge blev begge sigtet for at køre på en for hurtig knallert og de kan forvente bøder i sagerne. Derudover lægges sagerne op til, at de to betinget frakendes retten til at føre lille knallert.
Arbejdsulykke – Hallas Alle, Kalundborg
Kl. 10.02 kom et alarmopkald om en arbejdsulykke i forbindelse med arbejde med en vinkelsliber ved en medicinalvirksomhed, hvor en mand havde pådraget sig en flænge i benet. Politi blev sendt til stedet, hvor den tilskadekomne, en 52-årig mand fra Ruds-Vedby, havde været i gang med at skære i et stykke metal, som lå på gulvet. Vinkelsliberen var i den forbindelse hoppet og havde ramt den 52-åriges ben, så han pådrog sig en flænge på ca. 5 cm. Den 52-årig blev skadestuebehandlet, og politiet optog rapport i sagen. Arbejdstilsynet blev orienteret om ulykken, og de ville komme til stedet og undersøge sagen. Når undersøgelsesrapporten er færdig vil politiet i samarbejde med Arbejdstilsynet tage stilling til, om der er sket brud på arbejdsmiljøloven.Hashhandler sigtet – Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 10.20 var en politipatrulje med en narkohund ved en adresse i det centrale Nykøbing Sj., på baggrund af et tip om, at der blev handlet narko på stedet. På vej væk fra stedet traf politiet en 34-årig kvinde fra lokalområdet, som ved visitation blev fundet i besiddelse af 13,56 gram hash, som hun nægtede at have købt i lejligheden. Hashen blev beslaglagt, og kvinden sigtet for narkobesiddelse, hvorefter hun fik lov til at gå.I lejligheden mødte betjentene 43-årig kvinde fra lokalområdet, som på anmodning fremviste en mindre klump hash på omkring 20 gram. Da betjentene visiterede den 43-årige, blev hun fundet i besiddelse af en plade på 200 gram hash, som hun gemte i sin bh. Patruljen gennemgik lejligheden med narkohunden, hvor der yderligere blev fundet 90 stk. Ritalinpiller blandt det endnu ikke vaskede tøj i vaskemaskinen. Ritalin er et central stimulerende receptpligtigt middel, og da den 43-årige havde ikke fået udstedt medicinen af en læge, blev hun sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven. Derudover fandt politiet 1,40 gram marihuana, 0,22 gram kokain og et femcifret kontantbeløb, som politiet beslaglagde sammen med narkoen, da der var mistanke om, at pengene var indtægt fra narkosalg. Den 43-årige var anholdt under ransagningen og blev sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg. Hun blev herefter løsladt, da der ikke var grundlag for at fremstille hende i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. De sigtede kan forvente at høre mere fra politiet, når sagerne skal afgøres.
Uro og uorden – Jernbanegade, Store-Heddinge – Stevns
Kl. 12.35 fik politiet anmeldelse om, at en mand skabte utryghed, idet han væltede skraldespande og kastede med en cykel på Jernbanegade i Store-Heddinge. Manden havde desuden virket truende på forbipasserende, som kontaktede politiet. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf en 37-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Manden var psykisk uligevægtig, og han blev efterfølgende kørt til behandling af politiet.Spiritusuheld – Vestmotorvejen, Bjæverskov – Køge
Kl. 15.11 skete et harmonikasammenstød på Vestmotorvejen mod syd, da der opstod opbremsninger på grund af tæt trafik. En 43-årig mand fra Polen med adresse i Ringsted nåede ikke at bremse, men påkørte den forankørende, en 37-årig mand fra Stenlille. Dette medførte, at en 37-årig mand fra Store Merløses bil blev ramt og skubbet ind i autoværnet. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor alle bilisterne blev tilset, men ingen var kommet til skade. Politiet havde en mistanke om, at den 43-årige mand, som var årsag til uheldet, havde indtaget alkohol forud for kørslen. Han nægtede at medvirke til en alkometertest, så han blev sigtet for spirituskørsel, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, som skal vise om han var påvirket over det tilladte. Motorvejen var delvis spærret efter uheldet, men der blev åbnet op helt igen omkring kl. 16.30, da alle bilerne var fjernet.Butikstyve – Køge og Ringsted
Kl. 15.40 fik politiet anmeldelse fra butikken Ønskebørn på Theilgaards vej i Køge, hvor en udenlandsk mand havde stjålet to sutter og to sutteflasker til en værdi af 240 kr. En betjent, som var i butikken i sin fritid, havde tilbageholdt den litauiske mand. En patrulje kørte til stedet, hvor den 36-årige mand fra Litauen med adresse i Vordingborg blev sigtet for butikstyveri. Han erkendte forholdet, og varerne blev leveret tilbage til forretningen, som derfor ikke havde noget erstatningskrav.
Samtidig i H&M på Klosterparks Alle i Ringsted anmeldte personalet, at de netop havde tilbageholdt to 11-årige piger fra Ringsted, som havde stjålet fra butikken. Alarmen gik, da de to pige ville forlade forretningen, så de blev tilbageholdt og vagten tilkaldt. I prøverummet fandt personalet afrevne mærker og bøjler fra både tøj og sko. Der blev fundet varer for i alt 2000 kr i pigernes tasker. En patrulje blev sendt til stedet, hvor børnenes forældre var ankommet. Varerne blev leveret tilbage til butikken. De sociale myndigheder blev underrettet, og vil stå for at håndtere sagen med de mindreårige piger, som ikke kan straffes, da de er under den kriminelle lavalder.
Spirituskørsel- Sports Allé, Holbæk
Kl. 16.45 standsede politiet en varebil på parkeringspladsen ved Sportsbyen, da patruljen mistænkte at føreren kunne være påvirket af spiritus. Føreren, en 68-årig mand fra Holbæk, blev testet med alkometeret, som viste, at han havde en promille over det tilladte. Han blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 68-årige høre mere fra politiet i sagen.
Hætteklædte mænd bag indbrud – Ejbyvej, Lille-Skensved, Køge
Kl. 01.02 opbrød tre hætteklædte mænd en skydedør til supermarkedet Spar i Ejby. De stjal to rammer sodavand og to poser chips til en værdi af 195 kr. Mændene kørte fra stedet i en koksgrå Mercedes stationcar med stjålne nummerplader, reg.nr: BN49916. Mændene talte dansk sammen.Mændene beskrives som:
A: Mand, almindelig af bygning. Han var iført sort hættetrøje, sorte bukser, sorte sko.
B: Mand, almindelig af bygning. Han var iført sort hættetrøje/jakke, sorte bukser. Sorte sko med hvid sål.
C: Mand, almindelig af bygning. Han var iført sort hue, sort maskering, sorte bukser, sort jakke med hvid stribe på ryggen, i siderne og ved skuldrene. Sorte sko med hvide såler. Medbragte: Bæreposer.
Borgere som har bemærket mændene i Lille-Skensved, bilen eller den efterlyste nummerplade bedes ringe til politiet. Ring tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.