Jyllinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Gl. Ringstedvej, HvalsøIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Kværkebyvej, Kværkeby, RingstedHolbækvej, Knabstrup, Mørkøv (2 steder)
Ternemosen, Greve
Rahbeks Have, Holbæk
Annasvej, Karlslunde
Spurvevej, Solrød Strand
Råes Vænge, Kalundborg
Heibergs Have, Holbæk
Klintelundsvej, Greve
Dønnergårds Alle, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Stenlodsvej, Bjerge Sydstrand, Store FugledeIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenPassager uden billet til hele turen – Jernbanevej, Ringsted
Kl. 10.05 anmeldte en buschauffør på rute 260 via sit busselskab, at en passager ikke ønskede at købe en billet, så antallet af zoner passede til den tur, som passageren ønskede at køre med bussen. Politiet fik på busholdepladsen ved Ringsted station kontakt til en 24-årig mand fra Ringsted, som nu godt ville købe et par zoner ekstra til sin billet, så han havde gyldig rejsehjemmel til hele busturen. Det var buschaufføren og busselskabet indforstået med, så politiet foretog sig ikke videre i den anledning.Forsøg på bedrageri mod ældre kvinde – Jyderup – Holbæk
Kl. 13.13 fik politiet en anmeldelse fra en bekendt til en 80-årig kvinde fra Jyderup, som få minutter tidligere var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være ansat i firmaet NETS. Han skulle kontrollere hendes dankort og havde derfor brug for kortoplysningerne fra Dankortet. Manden oplyste, at han lidt senere ville henvende sig hos den 80-årige for afhente dankortet. I mellemtiden fik politiet henvendelsen, så en patrulje kørte til området omkring den 80-åriges bopæl, men fandt ikke nogen mand, der viste interesse for at henvende sig hos den 80-årige. Politiet efterforsker nu også denne sag om forsøg på bedrageri sammen med andre sager, hvor personer udgiver sig for at være bankansatte, der ønsker at få f.eks. dankortet lokket fra ofte ældre medborgere.Hurtig knallertkører forsøgte at stikke af – Humlebakken, Ågerup, Roskilde
Kl. 13.40 ønskede en knallertkører på Humlebakken ikke at blive kontrolleret af en patrulje, der havde fået øje på knallerten, hvis fører foretog en vending på vejen for at køre væk fra politibilen. Politiet aktiverede nu udrykningssignalerne på patruljebilen for at tilkendegive, at knallertkøreren skulle standse, men den unge fører fortsatte kørslen og forsøgte at køre gennem et mindre hul i en hæk. Herved væltede han, men satte sig igen op på knallerten for at flygte, men politibetjente kunne nu løbe hurtigere, end den unge mand på knallerten kunne køre. Politiet fik derfor til sidst fat i en 15-årig dreng fra Roskilde, hvis knallerten nu er i politiets varetægt til nærmere undersøgelse for konstruktive ændringer. Når disse undersøgelser er foretaget, kan han forvente at høre nærmere fra politiet med nok flere sigtelser på grund af sin kørsel i forbindelse med flugten fra politiet.Færdselsuheld – Knud Den Stores Vej / Kongebakken, Roskilde
Kl. 17.06 var der sket et sammenstød mellem to bilister i krydset mellem Knud Den Stores Vej og Kongebakken. Patruljen kunne på uheldsstedet konstatere, at ingen af parterne var kommet til skade ved sammenstødet, som dog havde givet nogle mindre skader på de implicerede køretøjer. Det viste sig, at en 28-årig mand fra Holbæk kørte i en varebil ad Knud Den Stores Vej mod syd frem til krydset ved Kongebakken, hvor han ville fortsætte ligeud. Under passage af Kongebakken blev han på sin højre side påkørt af en personbil, der blev ført af en 45-årig mand fra Roskilde ad Kongebakken mod øst. Politiet har nu optaget rapport om uheldet, idet den 28-årige mistænkes for overtrædelse af færdselsloven på grund af vigepligtsforholdene i krydset.Narkokørsel uden førerret – bil beslaglagt – Høedvej, Jyderup – Holbæk
Kl. 18.03 anholdt og sigtede politiet en 20-årig mand fra Mørkøv for kørsel både uden førerret og i narkotikapåvirket tilstand i en personbil ad Høedvej. En narkometertest indikerede, at han var påvirket af cannabis under kørslen, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. I forbindelse med løsladelsen blev den 20-årige gjort bekendt med, at politiet beslaglagde hans pesonbil, idet denne kørsel var tredje gang alene i år, at han var blevet afsløret i at køre bil uden førerret. Den 20-årige havde nemlig kun kørekort til knallert. Politiet kontakter den 20-årige, når blodprøven er blevet analyseret med oplysninger om, hvordan sagen forventes afgjort sammen med den 20-åriges øvrige verserende sager om overtrædelser af færdselsloven.Overtrædelse af COVID-19-regler – Kalundborg
Kl. 19.43 fik politiet en henvendelse fra en borger, der var gået forbi et pizzeria i den centrale del af Kalundborg by. Herunder havde borgeren bemærket, at hverken stående kunder ved ekspeditionsskranken eller ekspeditionspersonalet anvendte mundbind. En patrulje kørte til stedet og kunne konstatere, at der var en enkelt kunde uden mundbind til stede. Tre medarbejdere bar heller ikke mundbind, men de to af dem var ud fra deres arbejdsområdet og beskæftigelse heller ikke omfattet af kravet. Politiet fandt derfor kun grundlag for at sigte den ene medarbejder for overtrædelse af COVID-19-lovgivningen med krav om anvendelse af mundbind i det pågældende pizzeria. Medarbejderen vil senere høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.Brændende bil på motorvejstilkørsel – Nordre Ringvej, Ringsted
Kl. 22.03 fik politiet oplysning om, at brandvæsnet var rykket ud til ildebrand i en bil på tilkørslen til Vestmotorvejen i vestlig retning fra Nordre Ringvej. Bilbranden og brandvæsnets slukningskøretøjer spærrede tilkørselsrampen, indtil branden i en personbils motorrum var slukket. Føreren – en 21-årig mand fra Stenlille – var ikke kommet til skade ved branden, der startede under kørsel i bilen. Politiet foretog sig derfor ikke yderligere i anledning af branden.Brandundersøgelse – Møllevej, Jyllinge – Roskilde
Kl. 00.13 rykkede brandvæsnet og politiet ud til et bålsted ved en ungdomsklubs område. Der var gået ild i bålstedets overbygning, så brandvæsnet var blevet tilkaldt. Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, som ikke kunne brede sig til andre ting. Politiet traf på stedet fem lokale unge mænd i alderen 15-18 år, som ifølge egne oplysninger havde hygget sig med et mindre bål på bålstedet. Pludselig var der kommet flere unge til stedet. De havde lagt adskillige træpaller på det tændte bål, som var blusset op i en sådan grad, at flammerne fik fat i bålstedets overbygning. De ukendte unge var pludselig forsvundet fra stedet, hvorefter de først ankomne unge forsøgte at slukke branden, men forgæves, så brandvæsnet måtte tilkaldes. Politiet forsøger nu at få identificeret de nærmere omstændigheder ved branden, herunder identifikation af de unge, der lagde ekstra brændbart materiale på et allerede tændt bålsted, så der skete skade på bålstedets overbygning.Spirituskørsel – Jernbaneplads, Holbæk
Kl. 00.25 anholdt og sigtede politiet en 21-årig mand fra Næstved for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.Grundlovsforhør – Tyveri fra varebiler – primært Ringsted-området
Kl. 04.52 fik Midt- og Vestsjællands Politi en underretning fra Udlændinge Kontrol Afdelingen (UKA) hos Syd- og Sønderjyllands Politi om, at en 33-årig mand fra Rumænien med baggrund i en national efterlysning var blevet anholdt i Padborg ved den dansk/tyske grænse, idet han ville rejse ud af Danmark i en udenlandsk registreret bil. Efterlysningen stammede fra Midt- og Vestsjællands Politi, som ønskede manden anholdt som mistænkt for at være bagmand til en stribe tyverier fra varebiler i primært Ringsted-området i løbet af i år.Mistanken mod den 33-årige rumæner opstod i forbindelse med efterforskning hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der tidligere på året havde standset en bil i forbindelse med udrejsekontrol i Rødby. I bilen befandt sig adskillige tyvekoster i form af stjålne effekter, der i stort omfang kunne spores til tyverier fra varebiler primært i Ringsted-området, men også fra varebiler andre steder på Sjælland. I den standsede bil befandt sig flere personer, som fik deres straffesager behandlet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, så disse sager mod dem er afgjort særskilt. Under den fortsatte efterforskning kom politiet så på sporet af den 33-årige rumæner, som Midt- og Vestsjællands Politi mistænker for at have stået bag disse tyverier fra varebiler. Han havde ikke et fast opholdssted i Danmark, så han blev derfor efterlyst med henblik på anholdelse, hvis politiet traf ham. Rumæneren vil torsdag kl. 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling i et sagskompleks med ca. 15 forhold om tyverier fra varebiler til en samlet værdi af ca. 450.000 kr.