BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du med på en ny rejse? - Nordskolen søger dygtige og ambitiøse afdelingsledere, som har flair for ledelse, har et anerkendende menneskesyn og kan se muligheder i alle børn.
Nordskolen er en dejlig skole med god trivsel og høj faglighed. Vi er en fem-seks sporet skole med ca. 1.000 elever, 120 pædagogiske medarbejdere og et ledelsesteam på syv ledere fordelt på to matrikler, afd. Jyllinge og afd. Baunehøj. Jyllinge er en relativ stor by med god infrastruktur, tæt på natur med skov, fjord og åbne vidder. Nordskolen har været igennem en periode med lederskifte og er nu klar til en ny rejse.
Hvis du vil med på holdet, så søger vi:
En afdelingsleder der kan varetage ledelsen af vores gruppeordning, N – klasserne. Vi har de sidste 3 skoleår arbejdet med at implementere NAU-teorien, og oprettet et meget stærkt specialtilbud som hviler på teorien og metoderne hertil.
Til at fortsætte denne udvikling har vi brug for en leder, som har lyst til at videreudvikle vores indsatser, forestå supervision og ledelse af medarbejderne i specialgrupperne. Arbejdsopgaverne er meget varierede men dog samlet inden for fagområdet.
Du vil have direkte personaleledelse af skolens specialgrupper samt ledelse af de inkluderende tiltag i almen skolen i samarbejde med skolens samlede ledelsesteam på tværs af de to matrikler.
N-klasserne ligger placeret på afd. Jyllinge.
Vi ændre sammensætningen vores ledelsesteam og søger derfor også:
To afdelingsledere der kan indgå i ledelsen af indskolingen og mellemtrinnet på en af vores matrikler. Du vil også indgå i skolens samlede ledelsesteam på tværs af de to matrikler.
Du skal have erfaring med ledelse af læringsmiljøer, personaleledelse, samarbejde med forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere omkring elevsager, samt kendskab til administrative værktøjer så som TRIO.
Opgaverne er mangeartet på Nordskolen og vi vil fordele ledelsen af årgangene og de øvrige opgaver mellem os, når vi er fuldtallige i ledelsesteamet. En af opgaverne er fx udvikling af PLC på begge matrikler.
Vi forventer, at du som ansøger:
- er uddannet lærer eller anden relevant uddannelse og har diplom i ledelse eller er indstillet på at tage den
- er engageret og ansvarsbevidst
- er struktureret og tydeligt rammesættende
- er visionær, idérig og besidder gode relations kompetencer
- vægter helhedsorienteret arbejde omkring eleverne i samarbejde med forældre, medarbejdere og andre samarbejdspartnere
- er anerkendende i din kommunikation, har en positiv indgangsvinkel til dit arbejde, og brænder for at arbejde socialt og fagligt med vores medarbejdere og elever
- har viden om og mod på en inkluderende pædagogik
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads som gennemgår en stor ny udvikling med engagerede og dygtige medarbejdere
- en faglig og udviklingsorienteret skole med afsæt i det muliges kunst og med et veludviklet teamsamarbejde
- en skole, der vægter medbestemmelse og medansvar højt
- en skole med et godt arbejdsmiljø, gode medarbejdere og gode ledelseskolleger
- en skole der vægter fællesskab og humor
- god opbakning fra forældrene
Yderligere oplysninger
Stillingerne er på fuld tid og med opstart d. 1. marts 2024 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist d. 11. januar 2024.
Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link på stillingsopslaget.
Ansættelsessamtaler afholdes 16. januar 2024. Anden samtale afholdes d. 29. januar 2024. Der vil være en test imellem de to samtaler for de kandidater, der går videre.
Vil du vide mere om stillingen, eller ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Sigurd Brønnum - mobil: 51308355.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=eadc06d4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Nordskolen, Planetvej, 4040 Jyllinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956607