BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nyuddannet jurist til unik samfundsopgave
Vil du være med til at passe på mennesker og miljø i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord, og kan du bygge bro mellem teknik og jura? Så kom og bliv en del af vores team, hvor vi vægter holdånd og arbejdsglæde højt.
I Dansk Dekommissionering løser vi en unik samfundsopgave i dansk sammenhæng: oprydning efter mere end 40 års forsknings- og forsøgsaktiviteter på Risø. Samtidig håndterer og lagrer vi radioaktivt affald fra både driften og dekommissioneringen af anlæggene samt fra resten af det danske samfund. Vi bidrager også til processen, der på længere sigt skal føre til en sikker deponering af affaldet.
Sæt dit præg
Du har nu en unik mulighed for at blive en del af vores organisation i en nyoprettet stilling som jurist, hvor du får rig mulighed for at præge din egen udvikling og din opgaveløsning.
Du vil blive en del af vores ledelsessekretariat, som har en bred vifte af opgaver, hvor du kan bringe forskellige aspekter af din juridiske viden i spil. Du vil kunne se frem til at indgå i et miljø præget af udvikling, dedikation og godt humør, som en del af et team af dygtige og erfarne kollegaer, der står klar til at bakke op om og støtte dig.
Du skal bidrage med juridisk rådgivning inden for bl.a. aftale- og kontraktsret, entrepriser, udviklingssamarbejder samt strategiske udbud. Du skal derfor kunne samarbejde med medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og have lyst til at sætte dig ind i og rådgive omkring lovgivningen inden for komplekse og tekniske områder.
Som jurist hos os skal du:
- rådgive om juridiske forhold ved indgåelse af kontrakter og aftaler
- deltage i og koordinere strategiske udbud, herunder bistå med fastlæggelse af udbudsprocedurer og udarbejdelse af kravspecifikationer for nye tekniske løsninger
- indgå i forskellige projekter, f.eks. ved indgåelse af offentlige-private samarbejder og innovationssamarbejder (OPS og OPI)
- er nyuddannet cand.jur eller cand.merc.jur eller er i starten af din karriere
- har interesse for retsområder som f.eks. udbud, entrepriser og miljøret
- har lyst til at sætte dig ind i og arbejde med et juridisk nicheområde som strålebeskyttelse
- er nysgerrig og brænder for at anvende din juridiske viden til at understøtte udviklingen af de bedste og mest innovative løsninger på et teknisk område
- er samarbejdsorienteret, serviceminded og god til at danne relationer
- er struktureret og omhyggelig, og trives med at deltage i projekter af længere varighed
Du bliver en del af en virksomhed, hvor work-life balance er et fundament for det gode arbejdsliv, og hvor du i høj grad selv har indflydelse på din arbejdsdag.
Vi har flekstid, betalt frokostpause samt gode muligheder for hjemmearbejde, og du vil have kontor på det naturskønne Risø ved Roskilde Fjord, som vi blandt andet bruger til vores walk and talks.
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og indflydelse på egen udvikling, og du vil bl.a. få mulighed for at deltage i internationale fora, hvor det er relevant.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten.
Ansøgningsfristen er onsdag den 17. april 2024. Vi holder første samtale den 22. april og anden samtale den 26. april. Inden 2. samtale vil der være en personlighedstest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Dansk Dekommissionering er pr. 1/1-24 en røgfri arbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dansk Dekommissionering, Frederiksborgvej , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018233