Røveri i Jyllinge: PlayStation 5 stjålet under trussel med kniv

dato

En 35-årig mand fra Jyllinge anmeldte kl. 12.20, at han var blevet udsat for røveri. Manden havde haft en PlayStation 5 til salg på Facebook og havde lavet en aftale med en interesseret køber, som skulle komme hjem til sælgeren.

Den interesserede køber dukkede op som aftalt, men uden at betale for varen. I stedet truede han sælgeren med en køkkenkniv og sparkede ham tre gange i brystet, før han løb fra stedet med PlayStation 5.

Røveren beskrives som en mand af somalisk udseende, 20-25 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, med sort hudfarve og kort sort hår. Han var iført sort bluse, sorte bukser og sorte sko og medbragte en køkkenkniv.

Politiet opfordrer alle med oplysninger i sagen til at kontakte dem på telefon 114.

Kilde: Politiets Døgnrapport