Solisttilbud Kirkeengen søger pædagog– et helt særligt job

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Kirkeengen er et bosted der holder til i en villa i Slangerup, og er et botilbud for 2 mænd i alderen 34-50 år med meget forskellige behov. Ens for begge beboere er, at de er psykisk udviklingshæmmede, og har behov for en tydelig struktur og en genkendelig hverdag, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og evner. 
Vi arbejder 1:1 hele døgnet. Hos begge beboere kan der forekomme let udad reagerende/ uhensigtsmæssig adfærd. 
Huset er indrettet med 2 separate lejligheder og enkelte fællesrum, samt stor lukket have. 
 
Beboer 1: 
52 årig med Down syndrom, sparsomt verbalt sprog, skal have hjælp til alt personlig pleje, bruger ble. 
Kan være vågen om natten. 
Har et internt matrikelløst dagtilbud som vi varetager. 
 
Beboer 2:  
35 årig atypisk autist. Ekstern beskæftigelse 4 dage om ugen. 
Rimelig selvhjulpen. Meget fast struktur, anerkendelse og low arousal. 
 
Som pædagog på Kirkeengen er din fornemste opgave, at sikre at vi levere det bedste sted at bo og leve, for de mennesker som bor her. De skal mødes med et højt fagligt niveau, og her skal samtidig være masser af omsorg og rart at være. Jobbet indbefatter også almen husførelse såsom madlavning, tøjvask, indkøb osv. Der er ugentligt ekstern rengøringshjælp. 
Du er med til at sikre at beboerne har indflydelse på deres eget liv. Du yder socialpædagogisk bistand med udgangspunkt i beboernes behov, og sikrer at beboerne føler sig sikre og trygge, og har løbende en god kontakt til beboernes familie. 

Vores fælles faglige ståsted 

Vi arbejder primært ud fra en neuropædagogisk tilgang, idet beboerne har forskellige udfordringer og funktionsniveauer. Vi arbejder med "Tilpasset pædagogik" og der af "Trafiklysmodellen", forudsigelighed, struktur og genkendelighed for at skabe ro og tryghed for beboerne, således at den enkeltes kompetencer og udvikling kommer i spil. Vi arbejder bevidst med de fysiske rammer, således at det skaber ro - og et fællesskab som alle kan være i, ud fra de præmisser den enkelte beboer besidder. Vi har fokus på dialog og tværfagligt samarbejde - med kommunens dagtilbud, beboerens arbejdsplads, pårørende og sundhedsfaglige personer. Derudover modtager vi supervision for at optimere og udvikle vores praksis i fællesskab.  

Vi tilbyder dig et udviklende job 

Vi tilbyder dig et job, hvor du både får en stor viden og indsigt i en bred målgruppe, med mange forskellige overbygningsdiagnoser og forskellige fysiske funktionsnedsættelser – og samtidig får du erfaring med en bred palette af pædagogiske tilgange og metoder. Dine dygtige kollger og din mentor i introforløbet, vil hjælpe dig med at fylde din faglige rygsæk op med viden og erfaring omkring:Det kommende år arbejder vi med fokus på psykologisk tryghed, dokumentation og sundhedfaglige tiltag. 

Vores ønsker til dig 

Det vil ikke kun være din faglighed som bliver sat i spil, men også din personlighed og din tilgang til mennesker. Vores ønsker til dig er derfor: 

At du er uddannet pædagog 

Erfaring inden for specialområdet, gerne med erfaring inden for neuropædagogik. 

At du er skarp til at dokumentere skriftligt, sagligt og grundigt i vores digitale dokumentationssystem (CURA). 

At du kan arbejde struktureret og selvstændigt og befinder dig godt i det. 

At du som person er rummelig og fleksibel. 

At du bidrager til teamsamarbejdet med humor, respekt og spontanitet. 

At du har kørekort og indstillet på aktiviteter ud af huset. 

At du er enig i at ser alle mennesker som unikke og ligeværdige. Mennesker er forskellige, med forskellige behov, evner og færdigheder. Men uanset hvem vi er eller hvad vi kan, har vi alle den samme værdi. Vi ser, hører og møder hinanden med viljen til at forstå. 

Der skal påregnes dag/døgn arbejde med rådighed vagt fra 23-07. Vagterne vil være hos begge beboere på skift. Der vil også være enkelte dage i dagtimerne i forbindelse med det interne dagtilbud. 

Stillingen er på 30 timer i gennemsnit på 8 ugers rul.  

Der er personale møde hver 2. tirsdag af 5 timers varighed der foregår på Skelhøj i Veksø. Ud over dette er der 5 gange årligt ekstern konsulent fra Cervello, der laver sparing med gruppen ud fra neurofaglig tilgang. 

Ellers foregår dagligdagen på Kirkeengen i Slangerup sammen med beboerne og en kollega.  

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn. Der vil blive indhentet straffeattest. 

Du er velkommen til at kontakte Daglig leder Vibeke Kaasgaard 72 59 79 50 eller socialpædagog på Kirkeengen Betina Johannesen Madsen 51 32 32 21 for spørgsmål.

Der vil løbende blive afholdt samtaler d. 16/8 mellem kl. 9 og15, men kontakt os endelig, selvom I ikke kan på dette tidspunkt, så finder vi en løsning. Ansættelse vil være snarest eller senest 1. oktober 2023. Så skynd dig at få sendt en ansøgning og vi ser frem til at møde dig og finde ud af om du er vores kommende kollega. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=feb7b1f2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune - Skelhøj, Jægerbakken, 3670 Veksø Sjælland

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=feb7b1f2&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885574

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet