BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Digitaliseringsafdelingen i Egedal Kommune søger en studentermedhjælp med interesse for både it og brugersupport.
Vi er en alsidig digitaliseringsafdeling i en mellemstor kommune, og vores opgaver strækker sig over supportopgaver, projekter, GDPR og udvikling af automatisering.
Der er gang i mange spændende opgaver, og vi mangler en IT-kyndig studerende, som kan være med i diverse driftsopgaver inden for f.eks. brugersupport, sagshåndtering, strukturering af data samt understøttelse af organisationen. Som studentermedhjælp kan du også blive involveret i spændende projekter, og der er god mulighed for at få indflydelse på dine opgaver alt efter hvad du interesserer dig for.
Dine primære opgaver vil dog være:
- IT-support af kommunens medarbejdere inkl. afdelingens postkasse
- Bidrage til at forbedre vores support-processer
- Deltage i projekter
- Varetage diverse ad hoc-opgaver af mere eller mindre teknisk karakter
Du får brug for både din grundighed og din evne til at løse problemer, da vi møder mange forskellige brugere med IT-udfordringer og spørgsmål. Vi har en bred berøringsplade med brugere fra alle fagområder i kommunen, som strækker sig fra politikere og ledelse til faggrupper såsom sygeplejersker, pædagoger og sagsbehandlere.
Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse inden for IT og har en bred forståelse for f.eks. systemer, computere, databaser, software, IT-arkitektur eller programmering. Vi går ikke så meget op i hvilken uddannelse det er, men du skal gerne have interesse for at arbejde i en kommune og mod på at kaste dig ud i nye opgaver, hvor IT er omdrejningspunktet.
Lidt om os
Vi lægger vægt på, at digitalisering skal skabe værdi for borgerne.
Du bliver en del af en afdeling med mange fagligheder – fra service design og projektere til GDPR og IT-drift. Vi er fælles om at tage ansvaret for at den digitale hverdag fungerer godt, at kommunens service til borgerne er sammenhængende understøttet og at vi bruger ressourcerne effektivt og målrettet. Den primære IT-drift varetages af vores forsyningsselskab, IT-Forsyningen, som ejes af fire kommuner i fællesskab. Dog håndterer vi også drifts- og supportopgaver i afdelingen.
Vi tilbyder
- Spændende arbejdsopgaver inden for offentlig IT og digitalisering.
- Gode kollegaer i en velfungerende afdeling.
- Et uformelt arbejdsmiljø.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i Digitaliseringsafdelingen med reference til IT- og Digitaliseringschefen. Du får din gang på vores skønne rådhus i Egedal by tæt på S-togsstationen.
Stillingen er på 12-18 timer ugentligt med tiltrædelse snarest.
Ansøgningsfrist er onsdag den 28. juni 2023.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringen til Konstitueret IT- og Digitaliseringschef Tanja Sørensen Vest på 72 59 62 42.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/studerende-til-digitalisering/8fig9t/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853341