Tirsdag morgen kl. 06.01 blev politi og redning kaldt ud til Jyllinge Fiskerihavn, efter en borger, der gik tur på havnen, opdagede en livløs mand i vandet. Den livløse mand blev reddet op af vandet, men hans liv stod ikke til at redde.
Politiet har identificeret manden som en 74-årig fra Egedal, og de pårørende er blevet underrettet. Der formodes at være tale om en drukneulykke.